JÆGER 01/2015: Den gyldne generation
Overjagtkonsulent Gregers Ahlefeldt-Bille så meget tidligt Niels R. Nørgaards klare talent. I forordet til Nørgaards debutbog ”Raavildt” fra 1946, giver han forfatteren disse ord med på vejen: ”Dansk jagtlitteratur, som så sandt ikke – på enkelte undtagelser nær – har stået på noget højt stade, er blevet beriget med en værdifuld perle af en glans som dugdråben, der hænger i spindelvævet, når bukken træder ud på engen i den lyse danske sommermorgen. Lad os håbe, vi ad åre må få en hel krans af sådanne perler”.
Når vi i dag kan sige, at jagtkonsulentens ønske om en krans af jagtlitterære perler gik i opfyldelse, skyldes det ikke kun, at Nørgaard fortsatte med flere bøger på samme høje niveau, som den, han lagde ud med. Det skyldes også, at forfatteren blev del af en meget stærk generation af skribenter, der – med ”Raavildt” som første perle i rækken – op gennem de følgende årtier berigede den danske jagtlitteratur med nogle af de mest læseværdige jagtfortællinger, der er udkommet i bogform.
Ud over Niels R. Nørgaard er der grund til særligt at fremhæve Jens Bjerg-Thomsen (1900-1982), Carl Haxthausen (1901-1993), Just Muus-Pedersen (1908-1978) og Knud Bavngaard (Silvanus) (1915-2013), der alle begyndte at få udgivet bøger i slutningen af 1940’erne og 1950’erne. De var kompetente jægere og trænede skribenter. Hver især tæller de blandt de bedste og sikreste stilister i den danske jagtlige skønlitteratur, og var desuden meget produktive: Tilsammen har de leveret over 20 bøger med jagtskildringer til de danske jægeres reoler i perioden fra Nørgaards debut til Carl Haxthausen lukkede og slukkede med bogen ”Hen og hjem” i 1991.
