Jægerliv i Kanada

Jægerliv i Kanada

248,00 DKK


Alfred N. Mortensen * Dansk emigrants jagtoplevelser. Jagt på bl.a. ulv, bjørn, elg, egern og småvildt.


Varenr.: ANT-JVU-6100007
Lagerstatus: På lager

ANTIKVARISK
1941

Forfatteren fandt i begyndelsen af 1900-tallet en forladt ejendom i langt ude i skoven i Canada. Her slog den nordjyske jæger sig ned med sin kone og lille datter for at prøve lykken som selvforsynende farmer og pelsjæger.

"Det er en skov, der næsten synes uden grænser. En urtidsskov, dyster og hemmelighedsfuld, hvor der råder en stilhed, der føles som en næsten hørlig, ensformig, syngende melodi. Det er en skov, hvor ensomheden kan føles som en knugende byrde; men det er også en skov, der holder fast på dem, der én gang er fanget ind. De kanadiske skove er jægerens paradis. Her er uberørt natur, frihed og et uendeligt revir", skriver han i det indledende kapitel.

Herefter skildrer han sin glæde ved tilværelsen i de store skove gennem 25 stemningsfulde kapitler om jagter og oplevelser i ødemarken året rundt. Om livet på den lille farm. Om mødet med indianere og pelsjægere. Om at skaffe kød til huse gennem jagt på elg og hjortevildt. Om at nedlægge en bjørn på klos hold. Om pürsch efter de utallige egern, der holdt til i trætoppene, og hvis værdifulde skind var vigtige for at sikre en indtægt. Om vinterens fangst af pelsdyr. 

"Vinteren er jagtens tid. Hver dag går turen ud i terrænet, mile efter mile, lange jagter i den snedækkede skov. Sakse og snarer stilles op og skal efterses. Det er drøje ture", beretter han. Men hele tiden har han øje for naturens skønhed, for landskaberne og for vildtet. Det er især dette blik for værdien af det valgte liv, de gør denne jagtbog om en dansk udvandrerfamilie læseværdig.

Skoven * Den forladte farm * Efteråret * Den første ulv * Storvildt * Tilbage til bjørnen * Vinteren * Egernjagt * Pelsjægerliv * Forår og sommer * Et møde * Det brænder i skoven * Natlige gæster * Floden * Tilfældige skud * Uvejr * I bærtiden * Indianere i skoven * En morgenjagt  Livet på farmen * Landsmænd i skoven * Harer * En ugle der blev snydt * Når jagten går ind * En grav

Ill. m. s/h fotos.
73 sider, velholdt originalt halvpluviusinbind.