Tilbud
Jagthundens dressur

Jagthundens dressur

48,00 DKK 98,00 DKK


Arvid Johansen * Gennemarbejdet håndbog, der følger og beskriver dressuren af en jagthund, og derved bibringer læseren vigtig viden og erfaringer.


Varenr.: ANT-jagthunde-610-00038
Lagerstatus: På lager

ANTIKVARISK.
1971.

Arvid Johansens bog om jagthundedressur var gennem omkring 40 år den ultimative danske bog om emnet. Bogen udkom oprindeligt i 1944. Få år senere blev den genoptrykt. Og da behovet stadig var til stede efter forfatterens død i 1956, tog Landsjagtforeningen i 1971 initiativ til at klassikeren blev gennemarbejdet af datidens jagthundeeksperter og udgivet igen; Arvid Johansens bog, var helt op til slutningen af 1980'erne obligatorisk pensum for landets skytteelever.

Har man interesse for arbejdet med jagthunde er der mange spændende og brugbare betragtninger at hente i bogen. Ikke mindst fordi forfatterens viden i meget høj grad er hentet fra praksis. Bogen er også læseværdig som et tidsbillede på, hvordan man så på jagthunde og jagthundedressur for en generation siden. Arvid Johansen var fortaler for at man skabte en tryg hund ved en nænsom og afbalanceret adfærd. Men hundepisken hang i bæltestroppen hos ham såvel som hos andre af datidens jægere. 

Forfatteren bruger hvalpen Janna som afsæt til at beskrive hele forløbet fra hvalpens første tid i hjemmet til den færdigtrænede hunds opgaver. De er primært de stående hundes færdigheder, der er i fokus - helt i takt med datidens foretrukne racer. Men der er dog også beskrivelser af det, man dengang så som "specialracerne": Støvere, gravhunde, retrievere og spaniels!

Bogens 1971-udgave er redigeret og tilrettelagt af Bent Hansen, der også har forfattet et indledende kapitel om jægeren, jagtkonsulenten og hundemanden Arvid Johansen.

Med tillæg: Hundens pleje og hundens sygdomme af dyrlæge Kaj Knudsen.

151 sider, hft.