ANTIKVARISK.
1968
2. udg. af den klassiske retrieverhåndbog.
C. Iuel-Brockdorffs bog om retrievere omhandler alle fem retriever-racer, med hovedvægten på golden retriever og labrador retrievere. Bogen rummer masser af viden, både for videbegærlige udstillings-, dressur- og opdrætterintusiaster og for den interesserede førstegangsejer.
Lensbaron Carl Iuel-Brockdorff, Valdemar Slot, var en førende drivkraft i introduktionen af labrador retriever i Danmark og initiativtager til Dansk Retriever Klub, stiftet i 1959.
Lensbaron Carl Iuel-Brockdorff, Valdemar Slot, var en førende drivkraft i introduktionen af labrador retriever i Danmark og initiativtager til Dansk Retriever Klub, stiftet i 1959.
Bogen rummer masser af spændende retriever viden.
Klassiske danske jægere brugte apportbukke – et stykke træ med to krydslagte lister sømmet i enderne for at hæve den fra jorden – til apport-træning af deres hønsehunde. Men med retrievernes indtog gik apporteringen fra at være en sideordnet kvalifikation til at være en hoveddisciplin. Og så begyndte man at tvivle på, om det var det rigtige redskab. ”Det tynde, hårde træ er tilbøjeligt til at gøre hunden hårdmundet”, mente Carl Iuel-Brockdorff, der derfor, nok med inspiration fra sine ture til England, havde en bedre idé. ”Benyt hellere en sok eller strømpe, udstoppet med halm eller hø”, foreslog han i sin bog, og anbefalede, at man havde tre, fire eller flere, så man kunne træne realistiske klapjagts-situationer med samtidige apporteringer, som hunden kunne sendes på i prioriteret rækkefølge. Dermed holdt dummy’en, der senere også kunne købes i fabriksfremstillede udgaver, sit indtog i den danske jagthundeverden.
Også på et andet punkt gjorde Iuel-Brockdorff op med gængs praksis ved apportering: ”Aflevering af sok eller vildt bør naturligvis ske præcist og med hævet hoved, men jeg mener det er forkert at lade sin hund aflevere siddende. Det er trættende for en hund at sætte sig og rejse sig igen måske 20-30 gange hurtigt efter hinanden, og under alle omstændigheder spilder det tid på jagt”, lød hans forsvar for en praksis, der i dag er alment anerkendt, men som dengang gik stik imod normerne for god hundeopdragelse.
79 s., hft.
