ANTIKVARISK
1948.
I 1934 drog Benzon ud på sin første store samletur til Østafrika. Herfra hjembragte han 75 stykker storvildt samt tusinder af mindre fugle og pattedyr. I 1936-37 var han afsted igen.
Benzon hjembragte blandt andet fine trofæer af løve, leopard, gepard, elefant, næsehorn, flodhest, giraf (2 arter), eland, sabelantilope, kudu, sitatunga, hunters antilope med mange flere.
"Danmark ejer i dag, takket være denne sportsmand, en Afrikasamling, som kan være ved siden af udlandets bedste", skrev Ivar Sporon-Fiedler.
Benzons beretning om de to store jagtekspeditioner hører til den danske afrikalitteraturs klassikere.
200 sider, eksklusiv og velholdt halvlæderindbinding.