2016
Som ganske ung tog Niels Anton Christensen (1935-2015) til Australien, hvor han fik et eventyrligt liv som professionel jæger.
Bogen er blevet til på baggrund af hans omfattende dagbogsoptegnelser og hans talrige breve til venner og familie.
Her beskrives hans store indsats som professionel krokodillejæger i de omfattende australske sumpe - et hårdt, men også spændende liv, der også gav en solid indkomst.
Derfter fulgte en periode som professionel hjortejæger i New Zealand, hvor han deltog i decimeringen af især de store kronvildtbestande, der truede øens hjemmehørende planteliv.
Senere blev det trofæjagten, der kom til at fylde i Niels Anton Christensens liv. Niels Anton har, som en af de få jægere i verden, gennemført en »South Pacific Grand Slam«, hvilket indebærer, at han har nedlagt mindst 14 af de 20 lovligt jagtbare klovbærende vildtarter i Australien og New Zealand.
Alt i alt et imponerende jægerliv i en verdensdel, som rummer eventyrlige jagtmuligheder, men som aldrig tidligere har været beskrevet så indgående på dansk.
Bogen er dermed en spændende mulighed for at opleve et jagtligt eventyr, som mange kunne drømme om, men som det kun er få forundt at opleve.
320 sider, indb.
Rigt ill. med fotos fra hele NAC's jagtlige karriere.