ANTIKVARISK
1893
Boganis' særstatus som litterær person har skygget lidt for, at han faktisk havde selskab af to andre jagtforfattere, da idéen med at udgive jagtfortællinger i bogform blev introduceret i Danmark. H.E.F. Justesen (1845-1916) og C. Govertz Jensen (1845-1921) var begge betydende jagtskribenter og var sammen med Boganis med til at introducere jagtfortællingerne som boggenre i 1880'erne og 1890'erne.
"Jagtstemninger" giver et bredt og spændende indblik i jægerlivet i Danmark i slutningen af 1800-tallet i en stribe velfortalte beretninger om bl.a. jagt på grævlinge, snepper, ænder, rovfugle med mere.
Med vignetter af Knud Larsen.
173 s. indb..