Godsjægeren på Tranekjær

Godsjægeren på Tranekjær

348,00 DKK


H.A. Bjerregaard * ''Glimt fra et jægerliv i tyverne'' som revirjæger på Tranekjær Gods på Langeland.


Varenr.: ANT-JFT-0520u77
Lagerstatus: På lager

ANTIKVARISK
1983

Christian Nielsen (født 1880) gik i sin fars fodspor som revirjæger på Tranekjær Gods på Langeland. Her passede han jagten gennem et halvt århundrede.
Det vil sige, at han fra barnsben og op gennem hele sit voksne virke kom til at opleve den danske godsjagt i dens guldalder omkring århundredskiftet.
Men for Nielsen fik jagten en uventet drejning. Fra at have været et af den danske jagts fremmeste godser i slutningen af 1800-tallet blev al selskabsjagt ved et ejerskifte omkring år 1900 afblæst, fasaneriet blev afviklet og store dele af godset lukkede slet og ret ned.
For at opretholde en vis styring af vildtbestandene, blev det i årene derefter skyttens opgave at nedlægge alt det vildt, der skulle nedlægges på godset, lige fra krager og skader til kapitale bukke og dåhjorte.
Jagtskribenten H.A. Bjerregaard hjalp som dreng skytten med de mange praktiske gøremål, der var ved jagtvæsnet, og kom således helt tæt på den gamle jæger, der havde, hvad der er beskrevet som det mest misundelsesværdige job, nogen dansk jæger nogensinde har bestridt!
I bogen berettes levende (H.A. Bjerregaard fik senere den jagtlitterære "Boganis-pris") om Christian Nielsens dagligdag som skytte og om hans oplevelser med jagt på bl.a. krager, snepper, ænder, råvildt og dåvildt på et af landets vildtrigeste terræner, som han havde helt for sig selv.

158 sider, hft.
Velholdt eksemplar.