Tilbud
Krybskytter i Sønderjylland

Krybskytter i Sønderjylland

98,00 DKK 179,00 DKK


Hans Kristensen * I 1700-tallet og begyndelsen af 1800-tallet florerede den ulovlige jagt i Sønderjylland. I denne bog kan du møde en række af krybskytterne.


Varenr.: Hans Kristensen
Lagerstatus: På lager

2016

Bogen er den første samlede beskrivelse af krybskytteriet i Sønderjylland og samtidig den eneste danske bog om krybskytteri i 1700- og 1800-tallet. Bogen bygger på et stort antal kilder, hvoraf mange ikke har været offentliggjort før.

Gennem bogens 40 korte kapitler kan man møde en række af datidens sønderjyske krybskytter såsom Røde Annes, der skød og dræbte en skovrider under et krybskyttetogt i Åbenrå-skovene, den listige Lars, der i stor stil drev gæk med Hertugen af Augustenborgs upopulære distriktsjægere på Als, og den bomstærke Peer Ott, der tog kraftigt for sig af både krondyr og andet vildt i skovene under Gram Slot i begyndelsen af 1800-tallet.

Krybskytteriet sættes i bogen i en historisk, jagtlig og social sammenhæng. Men først og fremmest giver den et spændende billede, ikke blot af en af de mere farverige epoker i jagthistorien, men også af en række menneskeskæbner på begge sider af jagtloven.

80 sider, talrige orig. illustrationer, hft.

FRA ANMELDELSERNE:
"Bogen vidner om Kristensens grundighed og evne til at finde og videreformidle spændende historier fra fortidens skatkammer. Her er masser af spændende historier om de farverige typer, der drev krybskytteri i de sønderjyske skove".
Kim Lykke Jensen i JÆGER, 11/2016

"Man kan næsten høre ekkoet fra hovene, der for mere end to hundrede år siden galopperede gennem Sønderskoven ved Aabenraa. På ryggen af den galoperende hest sad skovrider Andreas von Bergen, hvis skæbne beskrives på bogens første sider. Ligesom også historien om hans banemand, Røde Annes, fortælles her. Bogen skildrer på fin vis en kamp, som udspillede sig fra 1700-tallet og op til starten af 1800-tallet. Kampen stod mellem almuen og adelen, og vildtet på de sønderjyske jorde var dens omdrejningspunkt.
I en blanding af historiske facts og anekdoter fra markante krybskytters liv og levned, tages læseren med på en kort rejse tilbage til en svunden tid, og får her et indblik i en verden, som, set fra flere perspektiver, er interessant. Uanset, om du er jæger, historieinteresseret eller blot almindeligt videbegærlig har bogen noget at tilbyde dig. Det er muligt, at jeg som sønderjyde født og opvokset i Aabenraa føler en større tilknytning til de sønderjyske krybskytter og de revirer, den ulovlige jagt fandt sted på, men bogen vil helt sikkert også findes interessant af læsere uden stor tilknytning til det sønderjyske".
Bjarke Beck i Facebookgruppen "Alle os der går på jagt, november 2016