Tilbud
På krogen - jagt og fiskeri

På krogen - jagt og fiskeri

45,00 DKK 198,00 DKK


Lasse Sørensen (LasseS) * Ramsaltede og humoristiske beretninger om fiskeri og jagt omkring Færøerne.


Varenr.: Lasse Sørensen
Lagerstatus: På lager

2014

På fiskekrogen, på fangstkrogen eller på vildtkrogen: Denne samling fortællinger foregår overvejende på Færøerne og på havet omkring denne nordatlantiske øgruppe, hvor forfatteren siden 1960 har dyrket fiskeriet og jagten.

I bogen kan du følge med forfatteren på sæljagt, søfuglejagt, ørredfiskeri samt ikke mindst på ture på havet efter bl.a. torsk, sej, hvilling, ising, sildehaj og helleflynder.

Men bogen er også - og ikke mindst - en humoristisk hyldest til de mennesker, som Lasse Sørensen har mødt, fisket og gået på jagt med.

Det er skildringer fra en svunden tid, hvor det hårde liv på havet var grundlaget for at der kom mad på bordet, og hvor færingerne levede i og af naturen.

112 sider, hft.
Rigt illustreret med forfatterens velkendte kultegninger.

På krogen - ramsaltede beretninger om fiskeri og jagt i Nordatlanten



PRESSEN SKREV:
"Lasse Sørensen leger med sproget så det er en lyst".
"Bogen er hurtigt læst, næsten for hurtigt. Jeg kunne i hvert fald godt have tænkt mig at den var lidt længere, men sådan er det jo ofte med gode bøger, hvor man føler sig godt underholdt. Også selvom man ikke har det store kendskab eller forhold til Færøerne. Personagerne i bogen er nok universelle i deres aparte optræden".
Danmarks Jægerforbunds blad JÆGER 6-7/2014, der giver bogen fem patroner ud af seks mulige.

"Læsere af hans tidligere udgivelser vil i "På krogen" genkende både den store faglige indsigt i praktisk jagt og fiskeri, de levende beskrivelser af mennesker og hændelser, den underholdende tone og ikke mindst den rå og ramsaltede humor, der tilsammen sikrer, at man som læser er utroligt godt underholdt med denne spændende nyudgivelse"
Bladet Jagt & Jægere, 6-7/2014.

"Lasse Sørensen har igen kreeret en bog fra sine elskede Færøerne. Denne gang er omdrejningspunktet både jagt og fiskeri, men som altid kan Lasse S ikke lade være med at beskrive landets særegne natur og de lokale indbyggere, som han er så dybt betaget af. Og heldigvis for det. For det er nemlig personbeskrivelserne, der er bogens største styrke. Lasse har en imponerende evne til at videregive sjælen fra de karakterer, som han møder på sin vej. Ikke et sekund er man i tvivl om, at han trives godt blandt originaler og andet godtfolk".
... skriver Danmarks Sportsfiskerforbund i "Sportsfiskeren", 05/2014.

"Bogen er rigt illustreret med forfatterens velkendte kultegninger, og særligt portrætterne af de personer, der bliver omtalt i teksten, er fremragende".
... lyder vurderingen bl.a. i det uafhængige jagtblad "Jagt, vildt & våben" 5/2014.

"En fin, fortællende tekst, illustreret med kultegninger, kommer man med på jagt og på ture på havet efter fisk".
Danmarks Naturfredningsforenings blad "Natur og Miljø", der giver bogen fire ud af seks sommerfugle.