2. udg., 1990.
Finn Kristoffersen (1915-1990) rejste i 1932 til Østgrønland for at virke som fangstmand for Østgrønlandsk Fangstkompagni Nanok. Han overvintrede i hele tre år, da besejlingen af kysten svigtede på grund af is. I 1938-1939 deltog han i "Den danske Hundeslæde-Ekspedition" til Nordostrundingen, Grønlands nordøstligste hjørne. I 1939-41 var han igen fangstmand, hvorefter han frem til 1947 arbejdede med fåreavl på Grønland.
Det er således en erfaren jæger, der i denne bog skildrer sine oplevelser med jagt og vildt i såvel Øst- som Vestgrønland.
I bogen kan man følge forfatteren på jagt efter bl.a isbjørn, sæl, hvalros, ren og polarræv. Desuden afsnit om fangst af grønlandske jagtfalke til falkejagt.
I et tillæg på 75 sider findes masser af interessante faktaoplysninger om jagt og vildt på Grønland.
246 sider, hft. Talrige s/h fotos og tegninger.
FRA ANMELDELSERNE:
En fremragende dygtig jægers beretning om storslåede og ofte dramatiske oplevelser
- skrev Aarhus Stifttidende
KLIP FRA BOGEN:
"Det var en tidlig morgen i Danmarkshavn, en af de første dage i februar. Temperaturen var under -40 grader, så klappen på soveposen var trukket tæt til. Trods den stærke kulde sov jeg godt i den lune renskindspose; men den morgen fik jeg en ublid opvågnen. På en gang opløftede hundene en infernalsk hylen og gøen; gennem larmen lød tydeligt en vedvarende rallen. Der var ingen tvivl om, at hundene var i nød. Idet jeg smuttede ud af soveposen, lød der bump hen over taget. Bumpene blev efterfulgt af en skrabende lyd, som jeg ikke kunne fatte, hvad var. Først da jeg med riflen i hånden smuttede op gennem lemmen i taget, blev jeg klar over, hvad der var sket. En sulten hanbjørn havde overrasket hundene. Bjørnen havde taget en hund i favnen, og da hunden var tøjret, var det den, jeg havde hørt ralle. Førerhunden havde imidlertid slået sig løs, og var gået i haserne på bjørnen, der havde søgt dækning på taget af det tilsneede hus. Det var bumpene efter bjørnen, der løb over taget, jeg havde hørt, og den skrabende lyd var hundens lænke, da den passerede tagryggen ..."
